Modifikation af Fallers containerkran.


Faller har en serie produkter under betegnelsen "Hobby", det er forholdsvis simple og billige konstruktioner. En af dem er containerkranen med varenummer 131232 .

Da jeg i anden forbindelse skulle have leveret nogle Faller byggesæt fra en leverandør, snuppede jeg containerkranen med, da den kun kostede 98 kr. Et eller andet må man da kunne bruge den til, specielt, hvis man nu motoriserer den lidt så der er bevægelse i den.

Her til højre Fallers officielle billede af kranen.

 

Første opgave var at finde en form for et drev til den, der kan køre uden problemer i årevis. Tallerkenmotorer til mikrobølgeovne har vist sig at være yderst solide motorer med et dejligt lavt omdrejningstal. Dem jeg har en lille bunke af kører 5 omdrejninger i minuttet, hvilket har vist sig værende meget fint til diverse modelbanebrug. Det eneste minus er at man ikke kan styre omløbsretningen, så ens applikation skal være ligeglad med hvilken vej motoren drejer.

Men den roterende bevægelse skulle omsættes til en lineær bevægelse og der gik lidt, inden jeg faldt over de rigtige stumper i garagen til projektet. Der var tænkt om end meget høje konstruktionstanker, indtil jeg tilfældigvis faldt over et stykke gardinstang med at par løbere på. Så gik det stærkt, en aluklods, 2 hulstænger med gevind, lidt 2,5 og 3 mm skruer og møtrikker og så noget arbejde med boremaskinen.

Herover det halvfærdige drev, hvor den roterende bevægelse omsættes til en lineær bevægelse.

 

Næste trin var at byge lidt om på kranen. Der boredes et par huller og indsattes stålaksler (der var lige et Phillips turbodrive repkit i en skuffe der måtte lade livet), fiskesnøre blev trukket op gennem kranens ben, bukket hen over stålakslerne og monteret fast på slæden der holde containeren. De røde pile viser akselenderne. Elastikkerne var til den midlertidige samling af kranen

 

Også drevet skulle have stålaksler, her igen vist med røde pile. Som det ses kan fiskesnøren trækkes ned gennem kranens ben og trækkes hen til slæden på drevet. Her fæstnes det ved at sætte hver snøre fast til den skrue der holder det lille stykke aluskinne fast på løberne.

 

Her en testkørsel på værkstedsbordet:

 

 

 

Så er det bare at få den malet lidt, monteret resten af smådelene og placeret på anlægget.


Kommentarer tips og tricks,modtages gerne !!
E-Mail :
Klaus D. Mikkelsen - (moppe@post6.tele.dk)

Designet af Moppe